Æblemodtagelse
Byt dine æbler til most
Opstart: mandag den 7. september
Sidste dag: mandag den 19. oktober
Åbningstider: mandag – fredag kl. 9–12 og 13–17
Adresse: Odensevej 16, 5853 Ørbæk
Hvordan fungerer det?
Du kan aflevere alle de haveæbler du har, så længe de ikke er rådne.
For hver 10 kg æbler du afleverer, giver vi en liter æblemost i bytte.
Most fremfor kompost
Vi synes, at de lækre æbler i din have skal blive til æblemost i stedet for kompost. Derfor tager vi imod haveæbler og presser dem til en velsmagende æblemost, som vi kalder Årets Ævlerov.
Fra oktober kan den købes i REMA 1000. En del af overskuddet går til foreningen Stop Spild Af Mad og deres indsats mod madspild.
Ti år med Årets Ævlerov!
Årets Ævlerov fejrer i år jubilæum. De sidste 10 år har vi forvandlet jeres lækre haveæbler til en fantastisk æblemost. Faktisk har I afleveret mere end 30 mio. æbler.
Når vi åbner den 7. september, inviterer vi til jubilæumsfest med brunsviger – efter først til mølle-princippet. Derudover vil der også være en konkurrence på dagen, hvor du kan blive en af de heldige vindere af bl.a. 5 jubilæumskartoner med den første most.
Vi ses til Årets Ævlerov 2026!