Økonomichef
Er du drevet af økonomistyring, overblik og at være en tæt sparringspartner for ledelsen? Trives du med både daglig drift og udvikling, og kan du samtidig lede og engagere et mindre team? Så har vi jobbet til dig.
Hos Orskov Foods arbejder vi med æbler, pærer, bær, æblemost og andre safter – rene fødevarer, hvor naturen sætter rammerne, og hvor økonomisk overblik og rettidig omhu er afgørende. Vi er en virksomhed i udvikling, og økonomifunktionen spiller en central rolle i at understøtte både den daglige drift og de langsigtede beslutninger. Stillingen er nyoprettet.
Om jobbet:
Som økonomichef får du det overordnede ansvar for virksomhedens økonomifunktion, og du bliver en vigtig del af samarbejdet med direktionen og ledergruppen. Du står for den daglige drift og ledelse af økonomiafdelingen, som består af tre medarbejdere, og du får tæt kontakt med både revisor, bank og øvrige relevante myndigheder. Du skal trives med praktiske opgaver, samtidig med at du er den, der bidrager med strategiske analyser. Jobbet kræver struktur, faglig tyngde og løbende lyst til at optimere processer.
Arbejdsopgaver tæller for eksempel:
Økonomisk rapportering og udarbejdelse af måneds-, kvartals- og årsregnskaber
Ansvar for bogføring, økonomiske afstemninger og controlling
Likviditetsstyring, finansiering og sikring af overholdelse af regnskabsstandarder
Udarbejdelse og opfølgning på budgetter, prognoser og KPI'er i samarbejde med ledergruppen
Tæt samarbejde med direktionen om at optimere og effektivisere regnskabsfunktionerne, rapporteringsværktøjerne og andre administrative processer i koncernen
Deltagelse i strategiske beslutningsprocesser og økonomisk sparring til ledelsen
Ad hoc-opgaver, der understøtter direktionen i det daglige arbejde
Om dig:
Du er en struktureret økonomiprofil med et solidt overblik og en pragmatisk tilgang til opgaverne. Du trives med fokuseret selvstændigt arbejde, men også med samspil og samarbejde med kolleger på tværs af organisationen. Vi ser gerne, at du har en relevant økonomi- eller regnskabsuddannelse, såsom cand.merc., HD, revisionsbaggrund eller tilsvarende, ligesom du ideelt set har mindst fem års erfaring inden for økonomi, regnskab og administration.
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring med Business Central og Power BI
Er kvalitets- og ansvarsbevidst
Har stærke analytiske evner og sans for detaljen
Trives med både driftsopgaver, projekter og strategisk sparring
Er en positiv kollega og en ægte teamplayer
Ud over gode danskkompetencer er det vigtigt, at du taler og skriver engelsk. Har du erfaring fra andre dele af fødevarebranchen eller erfaring med detailhandlen, er det en fordel, men ikke et krav.
Ansøgningsfristen er den 6. februar, men vi læser ansøgninger løbende. Tøv derfor ikke med at sende en ansøgning samt CV via QuickApply på Jobindex, hvis det er dit navn, der står på stillingen. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-ansvarlig Mads Kristiansen på mkr@orskovfoods.com.
Forventet ansættelsesstart er 1. april eller straks derefter.
At holde ord og altid være åben over for nye initiativer var Niels Ørskov Christensen seniors løfte, da han i 1943 begyndte at handle med de fynske frugtavlere. Og det er stadig kernen i vores arbejde.